Category: Uncategorised

  • 🎾 Sommercamps 2026 – Tilmeldingen er nu åben! ☀️

    🎾 Sommercamps 2026 – Tilmeldingen er nu åben! ☀️

    Kære medlemmer

    Tilmelding til sommercamps i uge 27 og 32 er nu åben. Vi tilbyder både junior- og seniorcamps. Alle camps vil forløbe fra mandag til torsdag.

    Juniorcamp: kl. 10:00 – 14:00 – pris 600 kr. pr. camp
    Seniorcamp: kl. 17:00 – 19:00 – pris 600 kr. pr. camp

    Det bliver fire dage med masser af tennistræning – både teknisk og taktisk – sociale aktiviteter og konkurrencer. I skal efter behov selv have mad og drikke med. Dog vil der for juniorerne være saft og frugt i pauserne, og for seniorerne øl/sodavand efter træning. Mad og drikke kan opbevares på første sal i klubhusets køleskabe.

    Der er et begrænset antal pladser på alle camps, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

    Tilmelding sker ved at sende en mail til klubben@hvidovretennis.dk.

    Når tilmeldingen er bekræftet, skal betaling ske via klubbens MobilePay 54094 (påfør navn på spilleren samt hvilken camp der ønskes, f.eks. “Romeo Junior uge 27”).

    Tilmeldingsfristen er onsdag d. 15. juni.

    Sidste betalingsfrist via MobilePay er d. 22. juni. Herefter forbeholder vi os retten til at give pladsen videre til et andet medlem, hvis der er venteliste.

    Camp 1: 29. juni – 2. juli
    Camp 2: 3. august – 6. august

    (Ved for lavt deltagerantal forbeholder vi os ret til at aflyse eller flytte camps).

    Mange sommerhilsner

    Trænerteamet

  • Reminder: Tilmeldingsfristen til årets klubmesterskaber nærmer sig 🎾

    Reminder: Tilmeldingsfristen til årets klubmesterskaber nærmer sig 🎾

    Kære medlemmer, 

    Husk, at sidste frist for tilmelding til klubmesterskaberne er fredag d. 5. juni.

    Tilmelding sker ved at sende en mail til klubben@hvidovretennis.dk og fremsende screenshot af betalingen via MobilePay 54094. Det koster 100 kr. pr. deltager pr. række.

    Vi håber at se rigtig mange på banerne til nogle hyggelige og spændende kampe.

    //Trænerteamet

  • Babolat x WhiteSport Demo Day i Hvidovre Tennis Klub 🎾

    Babolat x WhiteSport Demo Day i Hvidovre Tennis Klub 🎾

    Hvidovre Tennis Klub inviterer i samarbejde med WhiteSport til en aktiv tennisdag søndag d. 28. Juni fra kl. 10:00-14:00.

    På dagen får medlemmerne mulighed for at teste de nyeste Babolat-ketchere direkte på banen, mens WhiteSport laver en pop-up shop med rigtig gode tilbud på tennisudstyr, tøj og tilbehør. Der vil desuden være 15% rabat på alle Babolat-tennisketchere – kun denne dag.

    I løbet af dagen vil der være frit spil, test af ketchere, konkurrencer for dem, der ønsker at deltage, samt præmier til vinderne.

    Nogle af klubbens trænere vil være til stede for at hjælpe med lidt taktiske og tekniske rettelser, mens ansatte fra WhiteSport vil rådgive om valg af ketcher og udstyr.

    Der vil samtidig være lidt grill og drikkevarer, så dagen også bliver en hyggelig og social dag både på og uden for banen. Der er et begrænset antal pladser til spil og spisning, så det er efter først-til-mølle-princippet. Dog er alle velkomne til at møde op og gøre et køb hos Whitesport. Tilmelding sker til klubben@hvidovretennis.dk.

    Dbh.

    Trænerteamet

  • Holdtræning rykkes indendørs ved regn

    Holdtræning rykkes indendørs ved regn

    Kære medlemmer,

    Vi vil gerne minde om, at hvis vejret ikke tillader udendørs træning, vil holdtræningen som udgangspunkt flyttes indendørs.

    Det eneste, der har fortrinsret til banerne før holdtræning, er holdkampe. I alle andre tilfælde gennemfører vi træningen indendørs.

    Vi gør samtidig opmærksom på, at der ikke afholdes holdtræning mandag d. 25. maj grundet pinse.

    //Trænerteamet

  • Tilmelding til klubmesterskaberne er nu åben

    Tilmelding til klubmesterskaberne er nu åben

    Kære medlemmer,

    Det er nu muligt at tilmelde sig årets klubmesterskaber i Hvidovre Tennis 🎾

    Deadline for tilmelding er fredag d. 5. juni.

    Tilmelding skal ske til klubben@hvidovretennis.dk, og det koster 100 kr. at deltage pr. række.

    Tilmeldingen er først gyldig, når der er fremsendt et screenshot af betalingen via MobilePay til 54094 til klubben@hvidovretennis.dk.

    Der kan tilmeldes følgende rækker:

    • Senior herresingle A
    • Senior herresingle B
    • Herresingle +60
    • Senior damesingle
    • Juniorsingle (under 18 år – rækker sammensættes afhængigt af tilmeldingerne)
    • Damedouble
    • Herredouble
    • Mixdouble

    Finalerne spilles lørdag d. 5. september, hvor vi også afholder et hyggeligt arrangement i klubben med mad og præmier – mere information følger senere ☀️

    Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os på klubben@hvidovretennis.dk.

    Vi forbeholder os retten til at aflyse eller slå rækker sammen ved for få tilmeldinger.

    Vi glæder os til nogle gode kampe!

    Venlig hilsen
    Trænerteamet

  • Udendørsbanerne åbner fra lørdag d. 9. maj

    Udendørsbanerne åbner fra lørdag d. 9. maj

    Kære medlemmer,

    Vi er glade for at kunne meddele, at alle udendørsbanerne kan tages i brug fra i morgen, lørdag d. 9. maj ☀️🎾

    Der er dog enkelte linjer på nogle af banerne, som skal rettes til. Dette forventes gjort mandag, men banerne kan stadig benyttes i weekenden.

    Vi vil samtidig minde om, at banerne altid skal bookes, inden man spiller. Der må kun spilles med medlemmer af klubben. Hvis man ønsker at spille med en ikke-medlem, skal der købes en gæstetime til 100 kr. pr. gæstespiller.

    Derudover oplever vi desværre problemer med at aktivere nye adgangskort/chips. Fejlen er meldt til stadion, som kigger på det mandag. Vi opdaterer jer, så snart problemet er løst, og vi igen kan aktivere nye adgangskort/chips.

    God fornøjelse med udendørssæsonen!

    Venlig hilsen
    Trænerteamet

  • Betaling for udendørs holdtræning + Kristi Himmelfartsdag

    Betaling for udendørs holdtræning + Kristi Himmelfartsdag

    Kære medlemmer,

    Vi vil gerne minde jer om, at hvis I endnu ikke har betalt for udendørs holdtræning, bedes I venligst få det gjort hurtigst muligt.

    Derudover gør vi opmærksom på, at der ikke er træning på Kristi Himmelfartsdag (torsdag d. 14/5). Alle øvrige træninger i næste uge gennemføres som planlagt.

    Venlig hilsen
    Trænerteamet

  • Aflysning af standerhejsning

    Aflysning af standerhejsning

    Kære medlemmer,

    Vi er desværre nødt til at aflyse standerhejsningen, da banerne ikke vil være klar til lørdag.

    På grund af banernes ældre stand, så forventes alle udendørsbaner først at være klar i slutningen af næste uge (uge 19) – vi forventer dog, at to baner åbner og er klar allerede fra mandag.

    Indtil alle baner er åbne, vil holdtræningen foregå på både udendørs- og indendørsbaner. Husk derfor at medbringe både inde- og udendørssko.
    .
    Bestyrelsen har møde med kommunen på mandag for at drøfte situationen og det videre forløb.

    Venlig hilsen
    Trænerteamet

  • Træningsplan – Udendørssæson 2026

    Træningsplan – Udendørssæson 2026

    Kære medlemmer,

    Træningsplanen for den kommende sæson er nu klar og vedhæftet denne mail.

    Vi starter op med udendørstræning i uge 19 – fra mandag d. 4. maj 2026. Vi glæder os til at komme i gang på banerne igen og håber at se jer alle til en ny sæson.

    //Trænerteamet

    *** English below***

    Dear members,

    The training schedule for the upcoming season is now ready and attached to this email.

    We will start outdoor training in week 19 – from Monday, May 4, 2026. We are looking forward to getting back on court and hope to see all of you for the new season.

    //Trænerteamet

  • Udendørssæson 2026

    Udendørssæson 2026

    Kære medlemmer,

    Vi nærmer os afslutningen på indendørssæsonen, og næste uge er sidste uge med holdtræning. Herefter starter vi udendørssæsonen op mandag d. 4. maj, og vi glæder os til at komme ud på banerne igen.

    Vi vil samtidig gerne minde om vores arbejdsdag lørdag d. 25. april kl. 9:00–12:00, hvor der desværre endnu ikke er mange tilmeldte.

    Vi har virkelig brug for jeres hjælp til at få klargjort klubben til sæsonstart. En vigtig opgave er bl.a., at terrassen skal males, da vi ellers risikerer, at den bliver krævet fjernet af kommunen. Derudover trækkes der lod blandt alle fremmødte om et gavekort til Whitesport på 500 kr.

    Vi håber derfor meget, at flere af jer vil melde jer til – det gør en stor forskel.

    Derudover inviterer vi til standerhejsning i klubben lørdag d. 2. maj kl. 9:00–12:00, hvor vi officielt skyder udendørssæsonen i gang. Vi håber at se mange af jer til en hyggelig formiddag i klubben.

    Tilmelding til arbejdsdagen og standerhejsning sker ved at sende en mail til: klubben@hvidovretennis.dk.

    //Trænerteamet

Dette website bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette site, accepterer du vores brug af cookies.