Kære medlemmer,
Vi er glade for at kunne meddele, at alle udendørsbanerne kan tages i brug fra i morgen, lørdag d. 9. maj ☀️🎾
Der er dog enkelte linjer på nogle af banerne, som skal rettes til. Dette forventes gjort mandag, men banerne kan stadig benyttes i weekenden.
Vi vil samtidig minde om, at banerne altid skal bookes, inden man spiller. Der må kun spilles med medlemmer af klubben. Hvis man ønsker at spille med en ikke-medlem, skal der købes en gæstetime til 100 kr. pr. gæstespiller.
Derudover oplever vi desværre problemer med at aktivere nye adgangskort/chips. Fejlen er meldt til stadion, som kigger på det mandag. Vi opdaterer jer, så snart problemet er løst, og vi igen kan aktivere nye adgangskort/chips.
God fornøjelse med udendørssæsonen!
Venlig hilsen
Trænerteamet

