Kære medlemmer,
Vi oplever stor opbakning til vores træninger og aktiviteter – og det betyder meget for os som trænere. Derfor sætter vi nu endnu flere sjove, stemningsfulde og lærerige events på programmet i december samt flere tematræninger i 2025.
Tematræningerne fokuserer på ét slag eller område ad gangen og giver målrettet træning, individuelle rettelser og masser af gentagelser. Alle kan deltage – uanset niveau.
🎄 PROGRAM (DECEMBER)
🎅 Juleturnering med præmier
En hyggelig og tempofyldt juleturnering med korte kampe, skiftende makkere og sjove spilformater i ægte julestemning. Vi spiller om præmier – og der er garanti for god energi på banen.
Tid: Mandag d. 22/12 kl. 14:00–16:00
Pris: 175 kr.
🎾 Tematræning: Variation i spillet – dropshot & slice
En teknisk og taktisk træning med fokus på variation i spillet. Vi arbejder med dropshots, slice, tempoverskift og måder at bryde modstanderens rytme på. Perfekt til dig, der vil spille smartere og mere uforudsigeligt.
Tid:
• Mandag d. 22/12 kl. 16:00–17:30
• Mandag d. 22/12 kl. 17:30–19:00
Pris: 225 kr.
💥 Cardiotennis
En højenergi-session med musik, masser af bolde og højt tempo. Fokus er på bevægelse, puls og sjov træning – perfekt mellem jul og nytår, når kroppen trænger til at blive aktiveret og få forbrændt julemaden.
Tid:
• Fredag d. 26/12 kl. 10:00–11:30
• Fredag d. 26/12 kl. 11:30–13:00
Pris: 150 kr.
Tilmelding: klubben@hvidovretennis.dk (Din plads er først sikret, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse).
OBS: Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldinger.
Vi glæder os til at se jer på banen!
De bedste hilsner
Trænerteamet

